01.
Fri fragt ved 12+ flasker
eller hent selv på Funder Møllevej
02.
10 % ved 6+ flasker
fratrækkes automatisk i kassen
03.
besøg os
og smag vinen inden du køber
Om Rask Vinimport
Hvordan vi startede
Vi startede vores firma efter en ferie i Italien i 2016, hvor vi ved en ren tilfældighed faldt over DORIGO´s domicil. Her fik vi en vinsmagning og var imponeret både over vinenes kvalitet og over Alessio Dorigos gæstfrihed og engagement. Hjemvendt til Danmark igen, blev vi enige om, at det kunne være sjovt at importere et par vine fra Dorigo for at sælge dem videre til familie og venner. Derfra har det udviklet sig stille og roligt og vi udvider stadig vores forretning.
passion
Rask Vinimport er ejet af Helle & Torben og vi har begge en stor passion for Italien og italiensk vin, og vi elsker at rejse rundt i Italien.
Siden 2020 har vi udvidet med et lille sortiment af vin fra et par små vingårde i Mosel, Tyskland og Rioja, Spanien og i 2024 har vi opstartet et samarbejde med en vingård i Pécs, Ungarn.
Wine & Walk i Funder Ådal
Hvert år den første lørdag i juni måned afholder vi Wine & Walk. Det er en ca. 7 km gåtur i smukke Funder Ådal med 4 indlagte smagninger undervejs.
Gåturen sluttes af med bobler i haven og herefter er der vinbar og hygge indtil kl. 20.00.
Arrangementet annonceres på Facebook og Instagram i januar/februar. Hold øje for arrangementet bliver hurtigt udsolgt.
Vinbar i vore have
I løbet af sommeren holder vi åben vinbar i vores have en fredag eftermiddag, hvor man kan smage et stort udvalg af vores vine til en meget lille pris. Så her kan man tage sin ægtefælle, kæreste, venner og naboer med til et par hyggelige timer.
Hold øje med vores Facebook og Instagram. Arrangementet bliver opslået der.
Vi deltager på vinfestivaler
Hvert år deltager vi på forskellige vinfestivaler sammen med andre danske vinimportører, hvor alle gæster har mulighed for at smage på et udvalg af importørernes vine. Typisk er der disse dage også specielle gode tilbud på vinkøb.
Vi deltager på
- Silkeborg Vinfestival
- Aalborg Vin & Boble festival
- Trekantens Vinfestival
- Galten Vinfestival
Vinsmagning hos Rask Vinimport.
Har du et mindre firma arrangement eller en privat sammenkomst, hjælper vi gerne med en vinsmagning. Vi har plads til 14 personer i vores hyggelige vinrum. Vi kan også komme ud til dig privat eller i et firma e.l.
- Introduktion til vinene og små anekdoter
- Smagning af 4-7 vine
- Tapas med ost, pølser, bruschetta etc.
- Arrangementet varer ca. 2-3 timer.
- Efterfølgende har I mulighed for at købe eller bestille vin.
- Priser fra 300 kr. pr. person afhængig af vinvalg og omfang af forplejning.
Bestil en vinsmagning: Ring på 2179 9487 eller send en mail på info@raskvinimport.dk
FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER OG FÅ NYEDER OM TILBUD, ARRAGEMENTER M.M.